NaturBalance

Akupunktur

Hvad er akupunktur?

Akupunktur er en flere tusind år gammel kinesisk behandlingsmetode, der bygger på flere m forskellige teknikker. Det overordnede formål er at styrke kroppen til selv at reparere der, hvor der er behov for det og således igen at skabe balance i kroppen. Metoden bygger på små nåle, der stikkes ind i akupunkturpunkterne. Er der behov for understøttelse af akupunkturbehandlingen bruges varmeterapi med infarød termisk varmelampe og/eller TENS.

Tens står for Transcutaneous electrical nerve stimulation/Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation, og er en behandlingsform der stimulerer nerverne uden brug af medicin. De elektriske impulser stimulerer nerverne omkring det område hvor TENS-apparatet bruges hvilket del giver en ”bedøvelse” af smerteimpulserne fra området til hjernen og samtidig aktiverer nerverne omkring området så kroppen kan smertelindre sig selv.

Ved øreakupunktur sættes små nåle i øret og behandlingen afsluttes evt. med isættelse af nogle ganske små permanåle eller ørefrø som skal sidde nogle dage efter behandlingen.

Hvordan virker akupunktur?

Ved akupunktørbehandlingen indsættes små tynde sterile engangsnåle i udvalgte akupunkturpunkter i klientens hud, for at forebygge eller behandle problemet. Nålene skal sidde i ca. 15-30 minutter afhængig af problemet.

Der bruges typisk mellem 4-30 nåle i en behandling. Er man bange for nåle tager jeg selvfølgelig hensyn hertil.Hvad kan akupunktur hjælpe mod?

Akupunktur er en virkelig effektiv alternativ behandling, der kan hjælpe på mange ting. Bl.a.:

  • Smerter
  • Allergier
  • Fordøjelsesproblemer
  • Hudlidelser
  • Belastningssymptomer som kan komme til udtryk bl.a. som stress, depression, angst m.m.
  • Afhængighed (rygning, sukker m.m.)
  • Infertilitet
  • m.m.

Ring eller skriv gerne til mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan afhjælpe dig med dine smerter og helbredsproblemer.